Halvparter

For dig, som gerne vil have en bestemt pony eller hest til rådighed nogle gange om ugen, er en halvpart en god løsning.

Kolding Rideklub har 14 elevponyer og 9 elevheste.

Kontakt Birgitte Munk på telefon 7552 2023 for at høre mere og/eller blive skrevet op til en halvpart.

Som halvpartstager har du rådighed over hesten/ponyen i 3 fastlagte undervisningstimer pr. uge/2 ved en "lille halvpart", samt hveranden weekend lørdag+søndag eller hver lørdag/hver søndag. Weekender kan byttes efter aftale, hvis du er forhindret, men bør ikke lægges i weekender, hvor der afholdes stævner i KOR).

Du rider de dage, du plejer, også når det er helligdag.

Ridning i weekenderne er max. 1, og der må ikke lukkes på fold, da elevheste/-ponyer har deres egen fold, som kun personalet disponerer over mht. udlukning i weekenderne.

Du må ALDRIG ride alene i skoven - der skal altid være en voksen med - og det skal foregå i skridt eller roligt trav. Husk at vise hensyn overfor gående og andre ryttere – læs KOR's regler angående færdsel i skoven under sikkerheds- og ordensregler.

Husk at skrive dig i ”weekend-bogen”(navn+klokkeslæt), FØR du trækker ud – også på helligdage.

Springning foregår KUN i holdtimerne og altid efter aftale med din ridelærer.

Ridning udendørs foregår på ponybanen for ponyernes vedkommende. Der må skridtes/rides i roligt tempo på græsarealerne omkring springbanen (aldrig på springbanen) og kun når bundforholdene tillader det – dvs. når det ikke er for vådt. Husk altid at tage hensyn til andre ryttere.

Der gøres opmærksom på, at KOR kan disponere over hesten/ponyen til særlige formål. Der vil blive orienteret om dette i forvejen.

Stævnedeltagelse: Sædvanligvis max. en gang pr måned efter aftale med KOR.

Hesten/ponyen må ikke transporteres væk fra KOR uden forudgående aftale.

Ved fx elevstævner vil halvpartstageren have fortrinsret på hesten/ponyen – men ikke eneret – det samme gælder ved deltagelse i pony games.

Efter deltagelse i stævner skal alt sadeltøj hænges på plads i rengjort stand, på den rigtige plads og med det tilhørende daglige udstyr.

Halvpartstageren er forpligtiget til at pudse sadel og hovedtøj (ca. hver 14. dag) samt at sørge for renholdelse af underlag og gjord. Desuden skal du tilse, at hesten/ponyen ser ud til at være rask. Hvis du er i tvivl, skal du kontakte din ponytræner eller weekendvagten. Navn og mobilnummer til weekendvagten finder du på opslagstavlen ved porten eller i den nye stald.

Udgifter til smed og dyrlæge betales af KOR.

Halvpartstageren kan opsige aftalen med en måneds varsel fra den 1. eller den 15. i måneden.

KOR kan opsige aftalen med 1 måneds varsel fra den 1. eller 15. i måneden.

Ved misligholdelse kan aftalen fra klubbens side opsiges med øjeblikkelig virkning.

Det betragtes som aftalebrud, hvis man overdriver brugen af hesten/ponyen eller udlåner den til anden side, da aftalen er strengt personlig.

Lejen kan med en måneds varsel reguleres i relation til klubbens omkostningsniveau.

HUSK, at det er levende dyr, vi omgås. Så det er vigtigt altid at tænke sig godt om og opføre sig ordentligt overfor hesten/ponyen – ALTID i en god og rolig omgangstone.