Støtteforeningen ”KOR’s venner”

Vi vil gerne have flere med på holdet, så vi kan kalde os:
Team mor & far, bedsteforældre og alle andre ridesportsvenner

”KOR’s venner” har til formål at være rideklubben økonomisk behjælpelig med at opfylde flest mulige af klubbens ønsker, for derigennem at få afviklet klubbens mange aktiviteter til gavn for alle medlemmer på alle niveauer på den bedst mulige måde, ligesom vi gerne vil være med til at gøre Kolding Rideklub til en endnu bedre klub, end den er i forvejen.

Nyeste projekt er nye elevponyer & heste til KOR
Som forældre/bedsteforældre, ridesportsvenner kan man støtte dette arbejde ved at melde sig ind i foreningen - alene ved at betale det årlige medlemsbidrag har du gjort en indsats

Årligt kontingent:
Kr. 200 pr. person
Kr. 400 pr. familie

Kontingentet opkræves hvert år i januar måned.
Indmeldelse i foreningen sker ved henvendelse til:

KOR’s venner
Att.: Birgitte Munk
Bramdrupskovvej 40A
6000 Kolding
Tlf.nr.: 75 52 20 23

Kolding Rideklub ønsker at få ”vores” børns forældre engageret i deres idræt. Forældre og bedsteforældre kan melde sig ind som medlemmer af rideklubben, melde sig som hjælpere ved klubbens mange arrangementer, møde op som tilskuere, eller støtte økonomisk ved at melde sig ind i støtteforeningen ”KOR’s venner” – eller evt. en kombination af heraf.
På Kolding Rideklub er der ikke kun plads til børnene og de unge. Der er også plads til de forældre/bedsteforældre, der gerne vil være sammen med deres børn i deres idrætsudfoldelse, som hos os er i omgang med heste. Sammen kan vi – klub, forældre, bedsteforældre og ridesportsvenner – give, især alle børn og unge, endnu bedre hesteoplevelser, end de forhåbentlig får i forvejen.  

Hvad går KOR’s venners penge til?


Ridestævner på alle niveauer
Forbedringer i såvel pony- og hesteafdelingen
Ranglistevindere, dressur & spring, pony-, junior og unge ryttere
Evt. støtte til kursus for klubbens unge talenter

Hvor får vi pengene fra?

Kontingenter
Julebankospil
Salg af vin
Udlejning af hesteklipper
Lodseddelsalg

Har du ideer til gavemuligheder for gevinster til julebanko eller anden
støtte, modtager vi meget gerne navne på evt. nye støttefirmaer, ligesom
vi gerne kører ud og henter gaver til bankospil.